Forretningsbetingelser

1. ÅBNINGSTIDER - KONTAKT & UDKALD

Enø Skadedyr har åbent mandag-fredag fra kl. 7.00 til kl. 17.00. Weekender og helligdage lukket.
Har du tegnet en sikringsordning og konstaterer rotter indendørs, kan du rekvirere gratis udkald i åbningstiden. Vi reagerer normalt indenfor samme hverdag. Senest efterfølgende hverdag.
Ved ferielukket må der forventes besøg af eksternt firma ansat af Enø Skadedyr, uden ekstra omkostninger for kunden.

2. GNAVERSIKRING - FORMÅL & SERVICEBESØG

Formålet med en gnaversikring er at sikre boligen/virksomheden mod mus og rotter. Ved 1. besøg udføres en lovpligtig bygningsgennemgang. Denne rapport beskriver overfor kunden hvilke evt. fejl og mangler, der kan være ved ejendommen, som skal sikres og hvad, der evt. måtte udbedres for at undgå gnavere. Denne rapport udarbejdes og fornyes hvert 3. år. Herefter opsættes udvendige depoter omkring ejendommen. Disse depoter er fælder udstyret med elektroniske sensorer, som melder ind til Enø Skadedyr, når der går en mus eller rotte i fælden. Fælderne tømmes indenfor 48 timer i hverdage. Herfter vurderer vi, om en mulig giftudlægning skal finde sted. (Bemærk, at lovgivningen ikke tillader forebyggende bekæmpelse af rotter med gift).
Ud over besøg ved alarm i fælderne/samt evt. bekæmpelse er 4 årlige servicebesøg inkluderet i en sikringsordning. Ved disse besøg serviceres depoterne, fælderne tjekkes, der skiftes lokkemad, og der udføres evt. batteriskift. Bemærk: Enø Skadedyr står for al indrapportering til miljøstyrelsen vedr. rottesikring samt evt. rottebekæmpelse. Du skal derfor IKKE selv kontakte kommunen ved mistanke om rotter.

3. ROTTEBEKÆMPELSE

Så snart der konstateres rotter på ejendommen, vurderes problemets omfang. Er der blot tale om en enkelt strejfer eller skal der sættes en bekæmpelse i gang. Hvis det vurderes, at der er tale om behov for en bekæmpelse, sættes denne i værk, og vi kommer på ugentligt besøg, indtil det vurderes, at der ikke længere er rotter på ejendommen. Ved udlægning af gift vil du altid blive informeret herom.

4. MATERIEL / PRODUKTER

Depoter må ikke åbnes eller flyttes. Sker dette, anses det for brud på lovgivningen omkring skadedyrsbekæmpelse, og aftalen opsiges øjeblikkeligt uden kompensation for det resterende beløb i den tegnede sikringsperiode.
Ønsker man, at se indhold i depoter og følge arbejdet, kan dette lade sig gøre ved servicebesøg sammen med autoriseret skadedyrstekniker fra Enø Skadedyr.

Alle depoter, fælder, SMS bokse mm. tilhører Enø Skadedyr. Ved bortkomst eller beskadigelse af disse opstilles nye depoter, som faktureres til dagspris.

 

5. ADGANG TIL EJENDOMMEN / KOMMUNIKATION

For at kunne yde en ordentlig service og dermed en tilfredsstillende sikring mod mus og rotter, kræver det, at vi har adgang til ejendommen udvendig. Er der rotteangreb i udhuse eller andre bygninger, kan det være nødvendigt, at vi skal have adgang til disse.
Ved alle besøg - såsom ugentlig bekæmpelse eller 3 måneders servicebesøg - afleveres altid information omkring besøget i postkassen.

Ved ny rotteforekomst vil du altid blive kontaktet telefonisk.

6. BEHANDLINGER MED GARANTI

Der ydes 14 dages garanti på bekæmpelse af hvepse. Der ydes 10 års garanti på behandling mod borebiller. Vær opmærksom på, at der kan forekomme klækninger i perioden fra behandlingen er udført og op til 3 år efter, uden at yderligere behandling er påkrævet.

7. UNDERLEVERANDØRER

Der kan i visse tilfælde være behov for at benytte sig af andre samarbejdspartnere, såsom kloakfirmaer, tømre og andre håndværkere. Enø Skadedyr har et solidt net af samarbejdspartnere som vi gerne formidler kontakt med. Vi står inde for deres faglige kompetencer. Dog kan Enø Skadedyr ikke stilles til ansvar for deres arbejde samt fakturering.

8. ANSVARSFRASKRIVELSE

Enø Skadedyr kan ikke stilles ansvarlig for manglende effekt af ydelser, forudsat disse er udført på en faglig og efter lovgivningens standarder indenfor skadedyrsbekæmpelse. Ved uheld med skade på levende dyr, som er opstået ved en skadedyrsbekæmpelse, kan Enø Skadedyr ikke stilles til ansvar.
Ved evt. misfarvning/afsmitning med behandling med flydende kemi på evt. gulvarealer/gulvtæpper/møbler mm. kan Enø Skadedyr ikke stilles til ansvar.

9. FAKTURERING / ABONNEMENT /OPSIGELSE

Alt arbejde faktureres i henhold til gældende timeløn/prisliste - medmindre andet er aftalt.
Fakturering sker som udgangspunkt samme dag, som arbejdet er udført. Abonnement/sikringsaftaler faktureres altid forud. Betalingsfrist 8 dage medmindre andet er aftalt.
Ved manglende betaling opkræves fakturagebyr på kr. 100,- samt rente på 2,25% pr. påbegyndt måned.
Ved sikringsordninger skal opsigelsen ske senest 1 måned før udløbsdato, enten telefonisk eller skriftligt. Dato fremgår af pågældende faktura. 1 års abonnement på rottesikring fornyes automatisk ved udløbsdato, med mindre aftalen er opsagt 1 måned før udløbsdatoen.
Abonnement er personligt og følger den angivne person/virksomhed på adressen, som fremgår af fakturaoplysninger. Dette abonnement kan ikke overdrages til tredjepart. Lukker virksomheden eller overdrages til anden side, ophører abonnementet og resterende beløb tilbagebetales ikke.

 

10. FORCE MAJEURE

Kunden eller Enø Skadedyr kan ikke stilles til ansvar for forhold, som skyldes udefrakommende omstændigheder, der er uundgåelige, og hvis følger ikke kan afværges. Dette gælder dog ikke kundens betalingsforpligtelser overfor Enø Skadedyr.

Gældende fra d. 19.6.2019 Revideret d. 7.2.2024